Nyheder og gode tilbud
Nyt vinhus fra Frankrig !
Nyt champagnehus i sortimentet
I alle de år, jeg har arbejdet på Restaurant Tinggården, har vi altid haft champagne fra Ployez-Jacquemart. Det er et lille champagnehus, som efter min mening laver noget af den bedste champagne, man kan tænke sig. Selv deres almindelige cuvée har den meget karakteristiske duft af rugbrød, som man ellers typisk kun finder i vintagechampagne.
Ployez-Jacquemart er et familiehus, der har produceret champagne af meget høj kvalitet siden 1930. Huset ligger i Ludes tæt ved Reims, en premier cru-landsby i Champagne. Derudover har de marker i grand cru-landsbyen Mailly. I disse områder dyrkes især de blå druesorter Pinot Noir og Pinot Meunier, som suppleres med nøje udvalgte druer – primært Chardonnay fra forskellige grand cru-landsbyer.
Druerne håndplukkes fra egne og nøje udvalgte marker i Montagne de Reims og Côte des Blancs. De tre klassiske sorter – Chardonnay, Pinot Noir og Meunier – behandles med stor omhu, og vinene fremstilles med minimal dosage, så frugtens renhed og terroirets karakter træder tydeligt frem.
Med en årlig produktion på omkring 100.000 flasker står Ployez-Jacquemart i dag som et levende symbol på fransk elegance, håndværk og vinmæssig arv – et hus, hvor tid, præcision og detaljer får lov til at forme champagner med sjæl og dybde.
Laurence Ployez, født i 1963, er kældermester hos Champagne Ployez-Jacquemart og viderefører familiens champagnearv. Siden 1988 er hun blevet oplært af sin far, Gérard Ployez, og står i dag for både vinificering og udvikling af husets champagner, i tæt samarbejde med Christophe Prieux siden 2004.
Efter studier i biologi og agronomi rejste Laurence til Vancouver for at styrke sit engelsk. Hendes tidlige interesse for gastronomi førte hende til restaurationsbranchen, og den kulinariske forbindelse præger stadig huset: Champagnerne skabes som elegante madvine til det raffinerede køkken.
Det er nu lykkedes mig at få lov til at købe champagne direkte fra huset. Jeg forventer, at deres Cuvée Extra Quality Brut kommer på lager i løbet af september. Senere håber jeg også at kunne udvide sortimentet med rosé og vintagechampagne.
Jeg glæder mig meget til at præsentere champagnen for jer.
Venlig hilsen
Tommy L. Andersen


Kom til vinsmagning ! 

Vinsmagning på Tinggården
Kom med til hyggelige og uformelle vinsmagninger på Tinggården. Smag spændende vine i stemningsfulde omgivelser. De to første smagninger bliver foran Tinggårdens landhandel. Hvis vejret ikke er med os, flyttes smagningen til selskabslokalet (Laden) eller til vinbutikken på Torndalsvej 2, 3370 Melby. Alle smagningerne er i tidsrummet fra kl. 12 til 16.
Vinsmagningerne er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig på www.Torndalvinlager.dk under Kontakt os, og skriv gerne, hvilken dag du ønsker at deltage, samt hvor mange personer I kommer. Her på hjemmesiden under Nyheder og gode tilbud kan du løbende følge med i, hvor arrangementet afholdes, og få de seneste opdateringer.
🍇 Sæt kryds i kalenderen!
Datoer for vinsmagning:
Søndag den 26. juli 2026 foregår smagningen i landhandlens have. På grund af vejret flytter jeg dog smagningen ind i Tinggårdens selskabslokale, Laden. Jeg glæder mig til at se jer.
Søndag den 23/8- 2026 (smagningen foregår i landhandlens have)
Sensommer-Middag på Tinggården, Torsdag den 24/9-2026 kl. 18.30. Her vil jeg blandt andet byde på vores nye Champagne. Bestilling skal ske til Tinggården.
Søndag den 27/9-2026 (smagningen foregår i landhandlens have)
Lørdag den 31/10- 2026 (smagningen foregår på vores adresse Torndalsvej 2, 3370 Melby)
Søndag den 20/12- 2026 (smagningen foregår i selskabslokalet Laden)
Kontakt os i dag

Derfor vælger vores kunder Torndal Vinlager
Vinhandel i Melby og på Sjælland



